Ebbe Muncks organiserende hånd lå bag alle dele af den dansk-engelske modstandskamp:
Militære og politiske efterretninger, afsløring af tyske spioner, krigsenheden SOE, allieret pressetjeneste, illegale ruter over Sundet, modstandens politiske apparat, våbenhjælp og en hemmelig hær til støtte for allieret befrielse.
Foto: Med tilladelse fra familien
Allerede før tyskerne besatte Danmark, tog Ebbe Munck intiativ til en dansk-allieret indsats. Som journalist lå det ham i blodet at oplyse beslutningstagerne. Men ved krigsudbrudet 1939 måtte han sende sine oplysninger til England, for den danske regering ville ikke vide af storpolitik.
Muncks adgang til London var hans rejsekammerater fra Grønlandsekspeditionerne. Auguste Courtauld og Andrew Croft var officerer i Royal Navy og Royal Army. De formidlede Muncks viden til engelske krigsstabe.
Ebbe Munck engagerede desuden sin barndomsven, den militære efterretningsagent Volmer Gyth. Fra 9. april 1940 skaffede Gyth militære efterretninger. I et samarbejde med Ebbe Muncks svigerinde, Jutta Graae, smuglede han efterretningsrapporter over Sundet, som Ebbe Munck fra Stockholm formidlede videre til England.
Danske efterretninger, især om den tyske flåde i danske farvande, var højt påskønnet i London krigen igennem.
Ebbe Muncks ven, den engelske bjergbestiger, Auguste Courtauld, bad om danske efterretninger ved krigens udbrud. Foto: Berlingske Tidende, 10. september 1935.
I efteråret 1940 vandt Ebbe Munck et slag i kampen mod Hitlers spioner. Tyskerne havde opsøgt ham som “Grønlandssspecialist”. De ville have hjælp til at starte en vejrstation i Østgrønland.
Munck vidste, at tyskerne ville udnytte en sådan station militært. Han spillede sin rolle og guidede en tysk delegation i englædernes fælde. Deres fartøj blev opbragt og besætningen interneret på Isle of Wight.
(Ebbe Munck fortæller historien i Døren til den fri verden, ss. 28-32)
Nordøstgrønlands Slædepatrulje afpatruljerer den grønlandske østkyst. Her søgte tyskerne at oprette meteorologiske stationer til krigsbrug. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
Den engelske sabotageenhed, Special Operations Executives bad i 1940 Ebbe Munck om hjælp til at få Danmark ind i kampen mod Det Tredje Rige. Især optrappe sabotagen af tyskernes transportveje, jernbaner og færger.
Munck gik i forhandlinger med chefen for den skandinaiske front, Charles Hambro. Munck mente ikke, tiden var moden til storstilet sabotage. I 1940 fandtes enndu ingen dansk modstandsbevægelse. Sabotage risikererede at gøre alle danskere skeptiske mod englænderne.
Munck overtalte SOE til først at hjælpe Danmark med radiosending og sprængstofinstruktører. Det kunne hjælpe modtandsgrupper i gang. Som modydelse gav Ebbe Munck SOE eneret på danske militære efterretninger, så Hambro fik rygstød i interne engelske rivaliseringer om efterretninger. Samtidig gjorde Hambro danske efterretninger synlige i Londons krigsstabe.
Hambro og Muncks møde i Stockholm, november 1940, accelererede det politisk-militære samarbejde, som gjorde Danmark de facto allieret i anden verdenskrig.
(Læs mere herom i Ebbe Muncks Døren til den fri verden, ss. 36-41)
Special Operations Executives, SOE, udrustede den danske modstandsbevægelse fra luften. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
Takket være sit netværk blandt engelske journalister fik Ebbe Munck, 9. april 1940, oprettet dansk sendeflade i BBC.
Kanalen var til anti-nazistisk nyhedsstof og blev senere brugt til kodede medelelser fra London vedørende sabotage og undergrundshær i Danmark.
Afgørende for at vække danskernes modstandslyst var udsendelsen af Christmas Møllers taler 1942-45.
Ebbe Munck motiverede John Christmas Møller til at tage til London, foråret 1942. Christmas blev leder af De frie danske og formidlede modtandsfrontens arbejde i BBC. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
Med sit netværk i Søværnet, handelsflåden og blandt lystbådefolk hjalp Ebbe Munck tidligt med at evakuere modstandsfolk til Sverige.
Mange af de første flygtede var unge officerer, som Munck skjulte som skovarbejdere i svenske skove. Planen var at træne dem til den befrielseshær, der fik navnet Den danske brigade.
Den helt store indsats var organiseringen af en række flygtningeruter ifm. jøderedningen, september-oktober 1943.
Halvdæksbåden, “Stanley” i Varberg Havn. Den illegale rute gik fra Frederikshavn, Sæby, Læssø til Varberg. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
Danmark havde ingen eksilregering i London. Kun, i det besatte Danmark, en legal regering, som i august 1943 forlod magten, hvorefter tyskerne og danske embedsfolk styrede Danmark resten af krigen.
For udlandsdanskerne, De Frie Danske, var livsnerven derfor ”det illegale”, mentalt, militært, finansielt først og fremmest støttet af London. Derfor holdt Ebbe Munck krigen igennem fast i SOE som det fri Danmarks udenrigspolitiske samarbejdspartner.
Munck var også Frihedsrådets repræsentant i Stockholm. Han var dermed bindeledet mellem de militære efterretningsfolk, modstandsledelsen i Danmark og SOE i London.
Ebbe Munck for bordenden (ryggen til) i Stockholm med danske modstandsfolk og SOE-agenter, efteråret 1943. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
Den danske modstandshær manglede desparat våben. Tyskerne havde beslaglagt hovedparten af forsvarets våbenlagre, da de invaderede Danmark i 1940.
Ebbe Munck fik i efteråret 1944 med hjælp fra engelske venner organiseret transport af våben til Sverige med handelsskibe.
Disse transporter kom over januar 1945 og gik under navnet Moonshine. Våbnene blev senere smuglet til Danmark.
En af de engelske både, der transporterede våben til Sverige og bragte svenske kuglelejer tilbage til England. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
I krigens sidste to år samarbejdede Ebbe Munck med de flygtede danske militære efterretningsfolk om at samle og træne en Dansk Brigade til at hjælpe i de allieredes befrielse af Danmark.
Ebbe Munck måtte mægle mellem mange modstridende interesser: den danske hærledelse, Frihedsrådet, SOE og den engelske general med ansvar for Danmark.
Danmarks befrielse blev relativt fredelig. Den væbnede modstandshærs opgave blev at beskytte befolkningen og støtte englæderne med at anholde tyske højtstående militærfolk.
Ebbe Munck ankommer til Tuborg Havn 6. maj 1945 til et frit Danmark. Foto: Med tilladelse fra Frihedsmuseet
Nøgleværket er Ebbe Muncks egen sammenskrivning af sine dagbogsnotater 1939-1945: Døren til den fri verden, 1967
For modstands- og efterretningsarbejdet læs:
Biografi ved Hans Christian Bjerg og Storfyrstinden af Trine Engholm Michelsen.
© 2025 Ebbe Muncks Mindefond
